Tourplan
BIOGRAFI
Bands of Tomorrow har kaldt ISSE for “et af Danmarks mest lovende musikalske talenter”, og hun har de seneste år opbygget et stærkt navn som både artist, sangskriver og liveartist.
​
I marts 2025 udgav ISSE sit 2. studiealbum Vita Nova, som kredser om livets forandringer, ansvar og selvopdagelse. GAFFA beskrev albummet som “god, gedigen, dansk popsnedkeri” og fremhævede samtidig, at “hun har stemmepotentialet til noget stort og er med sit andet album på vej.” Albummet rummer stærke, personlige sange og blandt andet duetten “Love & Bone” med Gabriel Jacobsen. Som en del af Michael Falchs Drømmetour blev duetten fremført live på 31 spillesteder landet over, hvor ISSE var supportgæst på Gabriel Jacobsens supportturné. Sangene fra albummet er siden blevet spillet mere end 400 gange på DR’s kanaler, Radio Mars og flere nationale og lokale radiostationer.
​
Også som headliner med koncerter i eget navn har ISSE opbygget en solid live-rutine. Siden 2020 har hun spillet mere end 30 koncerter hvert år i eget navn, både på festivaler som Vig Festival, Frederikssund Festival og Nibe Festival og på etablerede spillesteder som Musikhuzet Bornholm, Bygningen i Vejle, Rampelys i Silkeborg og Musikhuset Aarhus. Derudover har hun været support for navne som Lis Sørensen, Michael Falch, Poul Krebs, Jesper Lindell (SE) og Mathilde Falch.
​
I 2026 træder ISSE endnu tydeligere ind i et mere pop/rock-orienteret univers. Sangene har fået mere power og dynamik, men de ærlige, rørende og ofte humoristiske fortællinger mellem numrene er fortsat en central del af koncertoplevelsen.
​
Diskografi:
-
August 2018 - "Går På Vandet" (EP)
-
Maj 2021 - "En Umulig Drøm" (EP)
-
April 2022 - "Gør Dit Hjerte Stolt" (Album)
-
November 2022 - "Alt jeg ønsker mig i år" (Single)
-
September 2023 - "Tidligt Forår" (Single)
-
November 2023 - "En mod hele verden" (Single)
-
Juni 2024 - "Vilde Drømme" (Single)
-
September 2024 - "Forvirret" (Single)
-
November 2024 - "Stræber" (Single)
-
Marts 2025 - "Vita Nova" (Album)
-
Juni 2025 - "Når jeg..." (Single)
​
​

.png)






